Guldprisen over 10 år – graf og afkast

Når man ser på historiske guldpriser, er det afgørende at skelne mellem en "rullende" periode og et "kalenderår". En rullende tiårsperiode betyder, at man måler afkastet fra en vilkårlig startdato og ti år frem, uanset hvornår på året startdatoen falder – eksempelvis fra den 14. marts 2014 til den 14. marts 2024. Et kalenderår derimod måler altid fra 1. januar til 31. december et givent år. Forskellen lyder teknisk, men den har stor praktisk betydning: Afkastet for "de seneste ti år" set fra i dag vil typisk afvige fra afkastet i en opgørelse, der kun ser på hele kalenderår, fordi start- og slutpunkterne falder på forskellige tidspunkter i prisens svingninger. Når vores side viser årlige opgørelser, er det normalt baseret på kalenderårets åbnings- og lukkepris, mens en rullende periode tager udgangspunkt i den præcise dato, du vælger.

Denne skelnen er særligt vigtig, når man vurderer, om guld "historisk har givet et godt afkast". Hvis man eksempelvis starter målingen lige efter en kraftig prisstigning og slutter lige før et fald, vil det rullende afkast se dårligere ud end et afkast målt fra bund til top. Derfor bør man altid være kritisk over for enkeltstående afkasttal og i stedet se på flere forskellige start- og sluttidspunkter for at få et mere nuanceret billede.

Der findes flere måder at beregne et afkast over en periode på, og de giver ofte forskellige tal. Det simple, samlede afkast beregnes som (slutpris minus startpris) divideret med startpris, ganget med 100 for at få en procent. Dette tal fortæller dig, hvor meget din investering samlet set er steget eller faldet i værdi over hele perioden, men det siger ikke noget om, hvordan afkastet var fordelt år for år.

For at finde det gennemsnitlige årlige afkast over en flerårig periode anvendes i stedet den såkaldte CAGR-formel (Compound Annual Growth Rate), som udtrykkes således: CAGR = (slutpris divideret med startpris) opløftet i potensen 1 divideret med antal år, minus 1. Denne beregning tager højde for renters rente-effekten og giver et mere retvisende billede af den gennemsnitlige årlige vækstrate, end hvis man blot dividerer det samlede afkast med antallet af år. De to metoder kan give markant forskellige resultater, især over perioder med store udsving, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilken metode der ligger bag et givent afkasttal, når man sammenligner kilder eller perioder.

Guldprisens historiske data indsamles typisk i euro eller amerikanske dollar, da det er de valutaer, det internationale guldmarked primært handles i. For at vise en dansk bruger priser i danske kroner skal den historiske prisserie omregnes til DKK. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne hjemmesides historiske serier omregnes ved hjælp af den aktuelle valutakurs mellem euro og danske kroner, og ikke ved hjælp af den historiske valutakurs, der faktisk gjaldt på det pågældende historiske tidspunkt. Det betyder i praksis, at et prisudsving, du ser langt tilbage i tiden i kronebeløb, udelukkende afspejler udsvinget i selve guldprisen målt i euro – ikke en kombination af guldprisudsving og datidens valutakursudsving.

Da den danske krone i mange år har været fastkurspolitisk bundet tæt til euroen gennem ERM II-samarbejdet, er forskellen mellem at bruge den historiske og den aktuelle EUR/DKK-kurs påvirket af fastkurspolitikken; den konkrete afvigelse afhænger dog af den valgte dato. Hvis man i stedet ønskede at se historiske priser omregnet fra amerikanske dollar, ville forskellen mellem historisk og aktuel kurs kunne være betydeligt større, da dollarkursen over for både euro og krone har svinget mere over årtier. Du bør derfor behandle langsigtede historiske DKK-prisserier på denne side som en tilnærmelse, der er velegnet til at vise den overordnede udvikling i guldprisen, men som ikke er en præcis historisk regnskabsmæssig rekonstruktion af, hvad en dansk investor faktisk ville have betalt eller modtaget i kroner på det pågældende historiske tidspunkt.

Guldprisens historie er langt fra en lige linje opad. Der har været flere markante nedture (såkaldte drawdowns), hvor prisen er faldet betydeligt fra en tidligere top, før den igen er steget. Et drawdown måles typisk som den procentvise forskel mellem en toppris og den efterfølgende laveste pris, før prisen igen overstiger den tidligere top. At kigge på historiske drawdowns giver et billede af, hvor stor en værdiforringelse en investor i værste fald kunne have oplevet undervejs, selvom det samlede langsigtede afkast har været positivt. Det er et nyttigt supplement til at se på gennemsnitlige årlige afkast, fordi et pænt gennemsnit kan skjule meget ubehagelige perioder undervejs.

Når man vurderer et historisk afkast i praksis, bør man desuden huske på to yderligere faktorer, som sjældent indregnes i de rå tal. For det første forhandlerspreadet: Hvis du både købte og solgte fysisk guld gennem en forhandler, skal du trække forhandlerens køb- og salgsspread fra på begge tidspunkter, hvilket reducerer dit faktiske realiserede afkast sammenlignet med den teoretiske spotprisudvikling. For det andet inflation: Et nominelt afkast i kroner fortæller ikke, hvor meget købekraft du reelt har vundet eller tabt. For at finde det reale (inflationskorrigerede) afkast skal man sammenholde guldprisens udvikling med udviklingen i forbrugerprisindekset i samme periode. Begge faktorer kan gøre en forskel på flere procentpoint om året og bør altid medtænkes, når man vurderer, om guld historisk har været en god investering for netop din situation.